3. jun. 2012

DIY: Værelse Makeover

Som jeg har lovet, får i en værelsesmakeover DIY, som kan hjælpe dig, hvis dit værelse skal enten have en stor eller en lille makeover. Jeg har tit haft makeovers på mit værelse, men for et stykke tid siden besluttede jeg mig for, at lave en stor makeover, hvor jeg fik lavet mit værelse enkelt, så jeg aldrig vil blive træt af det. Dette er jeg så glad for at jeg gjorde, for nu ser det meget mere luksus agtig ud og meget mere enkelt. I får både billeder, tips og tricks, så det er den helt store guide i får i dag. 
Først af alt: Hvis du skal flytte rundt på dine møbler, er dette den første ting du skal tænke på, da dette afgør hvordan dit værelse allermest kommer til at se ud. Hvor skal din seng være, dit skrivebord, tv, osv. Dette hjælper dig med at du har styr på værelset. Her kan i se mit valg af hvor mine møbler skulle stå.



Bagefter tænk på detaljerne. Jeg lavede en aftale med mig selv om at jeg ikke ville klistre plakater op på min væg, da det ødelægger tapetet når man tager dem af igen. Men på det første billede hænger min New York plakat dog på væggen, men jeg satte den i en ramme efter. Og jeg valgte også at hænge nogle af mine egne fotografier op i en ramme. På min reol har jeg stillet mine forskellige kollager. Den ene er fra præst og den anden er bare lavet hjemme hos mig. En anden god idé er at hvis du får et rigtig pænt postkort, du gerne vil stille frem et sted, er det også en god idé med at pynte med det. Ved mig har jeg et postkort fra min bedsteveninde Isabelle som har været i Paris. Efter jeg har været ude og shoppe har man jo også fået forskellige "kort" på de forskellige stykker tøj og hvis jeg har fundet nogle cool "kort" så har jeg stillet dem frem som pynt. Dette giver folk en idé om din stil og det giver et rigtig fedt touch til dit værelse. Du kan også pynte med blomster og dine parfume æsker for at gøre det mere feminint. Husk også at gemme fine æsker hvor du kan proppe ting i eller bare gemme dem. 




Hvis du savner lidt farve, eller noget sjovt til væggene er det en rigtig god idé at vælge kun én væg og så male den i en bestemt farve eller måske i din ynglings farve? Jeg synes at dette får ets værelse til at se rigtig moderne ud, i stedet for nogle kedelige hvide vægge. Jeg valgte en beige/sandfarvet farve til min væg, men der er jo også rigtig mange andre valgmuligheder. 

Her kan i se hvordan mit værelse så ud før.


-Liv




1 kommentar:

  1. Super fed Makeover! :)
    - Anna¨
    www.stayingus.blogspot.com

    SvarSlet